Vi skaber resultater
– sammen med dig

Vi skaber sammenhæng og synergi på tværs af platforme. Dermed sikrer vi den røde tråd i kommunikationen – som kan give fuld effekt og skabe resultater. Vores målsætning er altid at levere gode, værdiskabende løsninger samt sikre et tæt og velfungerende samarbejde.
Så hvad kan du forvente af os?
I bedste sportsånd er vi hverken blege for den bløde eller den lidt hårde tackling, men vi har altid været tilhængere af fairplay. Nedenfor har vi forsøgt at kridte banen yderligere op…

 01 | Idébaseret design

Idébaseret design

Godt design skal ikke bare være flot at se på, for så handler det blot om smag og behag. Design skal have et mål. Det skal følge strategien og være med til at realisere den. Det er i det lys, design skal bedømmes. Designet skal bakke op omkring den øvrige markedsføring og signalere de rigtige værdier. Det nytter ikke noget at kunne drible med bolden, hvis ikke man aner, hvor målet står. Det er netop det, vi mener med idébaseret design. Der er tænkt grundigt over tingene, før der designes. Hvert element har et formål. Og derfra handler det så om finesse, teknik, overraskende detaljer samt detaljens rolle i helheden.

 02 | Teamspirit

Teamspirit / holdånd

Indlevelse i vores kunders forretning og kommunikation er en altafgørende faktor i vores måde at løse opgaver på. Vi bruger altid tid på at lytte, så vi kan forstå, forberede og løse opgaverne med de bedst mulige forudsætninger. Ved en fælles briefing synliggøres hele holdets viden, kompetencer og forcer. Sammen udnytter vi dermed alle ressourcer optimalt, så vi i fællesskab kan opnå de ønskede resultater.

 03 | Planlægning

Planlægning

I enhver holdsport er opstilling, forberedelse, taktik og spillestil ofte afgørende for at opnå den ønskede sejr. Lige så vigtigt er det for os, at der er lavet et grundigt og gennemtænkt forarbejde, før vi sætter den første streg. Strategien er altafgørende for at realisere projektets endelige mål, og den lægges med udgangspunkt i de indledende dialoger og de udfordringer som du og Creative United er enige om. At beskæftige sig med kreativitet og idéer kræver organisering og god struktur. Den der påstår, at planlægning og struktur ødelægger kreativiteten, har misforstået begge dele. Når der er klarhed over banens linjer og kampens betingelser, kan kreativiteten for alvor komme til udtryk i værdiskabende og innovative løsninger.

 04 | Håndværk

Håndværk

God boldføling og teknik kræver hård træning. Det samme gælder for grafisk design! Det er først og fremmest et håndværk, vi holder i hævd. Vi øver os, tester, kasserer, prøver igen, tilpasser og ændrer, indtil designet rammer både budskab og formål lige i øjet. Vi går ikke på kompromis med design. Vi lytter til al konstruktiv kritik, flytter millimeter for millimeter og bliver ved, indtil alle streger, farver, former, tekster og billeder er placeret de helt rigtige steder. De bedste løsninger kommer af godt håndværk og hårdt arbejde.

 05 | Synergi

Synergi

Mange års solid erfaring inden for både digital og offline kommunikation, samt god teknisk forståelse, giver os mange strenge at spille på. Derfor leverer vi gennemtænkte løsninger på tværs af platforme/medier og opnår synergieffekt i vores kunders kommunikation. Ofte giver medierne langt større effekt, når de støtter op om hinanden. Det handler om, hvad du vil kommunikere, hvem du vil tale til, og ikke mindst hvad du vil opnå. Derudfra sammensætter vi de mest effektive virkemidler. Det handler om at skabe en helhed og en klar rød tråd, som tydeligt kommunikerer dit budskab.

 06 | Resultat

Resultat

Creative United scorer ikke (nødvendigvis!) målene for vores kunder. Vores rolle er ofte at levere den målgivende aflevering. At give dig som kunde den optimale mulighed for at få bolden mod det mål, du ønsker – og helst helt over stregen. Igen handler det om godt teamwork. Når vores kunder hæver pokalen og lader champagnepropperne springe, er målet nået i kraft af kundens egen indsats – og den branding og kommunikation, der er skabt i samarbejde med Creative United.

Kontakt os på 8676 0010 hvis vi sammen skal løfte din forretning!